90 omkommet i to russiske flystyrt

Omkring 90 passagerer og besætningsmedlemmer er formentlig omkommet i forbindelse med hele to russiske flystyrt natten til i dag. Begge fly afgik fra Moskvas Lufthavn med kurs mod henholdsvis Volgograd i det centrale Rusland og ferieområdet Sitsji ved Sortehavet.
Nyhedsbureauet Interfax meddeler, at øjenvidner så en kraftig eksplosion ombord på Volgograd-flyet, mens det var i luften, og lokale myndigheder bekræfter tilsyneladende denne oplysning. Ifølge Radioavisen er der mistanke om, at de to flystyrt kan skyldes terroraktioner.

Skrevet af