Home Nyheder Asien vil kæmpe for turismen

Asien vil kæmpe for turismen

0
SHARE

De lande, som flodbølgekatastrofen ramte, er særdeles bekymrede for katastrofens effekt på turismen. Derfor er de nu gået sammen om en indsats for at støtte turismen i området. Kredsen af Asean-lande mødes i denne uge for at diskutere, hvordan turismen atter kan skubbes i gang i de berørte områder, som er stærkt afhængige af turisme-indtægterne. En af planerne er, at asiaterne skal lokkes til at rejse meget mere i deres egen region.
Ifølge de thailandske myndigheder står landet til at tabe 4,5 mia. kr. i 2005 som en direkte konsekvens af flodbølgen. Samlet udgør turisme-indtægterne 150 mia. kr. og 4,8 pct. af bruttonationalproduktet i Asean-landene. Turismen for hele Asean-området forventes dog at stige væsentligt i 2005. Således forventer de 10 lande 50 mio. turister i år.
(Jyllands-Posten, 25/1)

Skrevet af