DTF har vokseværk

Foden trykker hårdt på vækstspeederen hos nordjyske DTF Travel, som alene sidste år solgte 40 pct. mere, primært på kør-selv-ferieområdet. Men ifølge selskabets ledelse skal væksten fremover være mindre, således at overskuddet får lejlighed til at følge med. I 2003 endte nettoresultatet således på 6,4 mio. kr. og ifølge direktør Ivan Sørensen skal der fremover sættes øget fokus på bundlinjevækst: ”Vi skal have en afbalanceret vækst, hvor vi skæver mere til bundlinjen end hidtil” siger han.
Medarbejderstaben hos DTF Travel voksede sidste år med 20, så bureauet nu har over 100 ansatte, og bureauet har netop vundet prisen for Bedste Kundeservice i det danske CRM Grand Prix, hvor små 100 virksomheder stillede op.
(Børsen d. 17.06.2004)

Skrevet af