Flytter Esbjerg-rute fra Stansted til Luton

Ryanairs lavprisrute til Esbjerg bliver flyttet fra Stansted til Luton Lufthan ved London som et led i en større udvidelse af kapaciteten nord for London, som flyselskabet er i gang med. Selskabet vil investere omkring 1,5 mia. kr. i åbningen af ni nye Luton-ruter, som skal betjenes med fire nyindkøbte Boeing 737-800 fly.
For rejsende på Esbjerg-ruten betyder flytningen, at togturen fra lufthavnen ind til London City fremover bliver en smule kortere, og at toget ankommer til Kings Cross Station i stedet for Liverpool Street, som er endestation for Stansted-toget.
(Jyllands-Posten Erhverv d. 23.07.2004)

Skrevet af