Norsk ekspertkritik afvises af SAS

”Det er grundløst at tvivle på sikkerheden i SAS. Selskabets udvikling på sikkerhedsområdet er generelt tilfredsstillende”, siger direktør i Statens Luftfartsvæsen i Danmark, Kurt Lykstoft Larsen, ifølge business.dk i en pressemeddelelse fra SAS.

Kjell Klevan beskriver i et notat en manglende sikkerhedskultur i SAS, som ikke vil erkende sine egne fejl og savner vilje til samarbejde med myndighederne.

”SAS er gået fra at være et robust og trygt flyselskab til at være et skrøbeligt og sårbart flyselskab”, lyder det i notatet fra nordmanden ifølge Jyllands-Posten, som blandt andet referer til to hændelser i Shanghai, men SAS noterer, at myndighederne er orienteret om begge hændelser.

”Hændelserne i Shanghai er unikke og uacceptable, og de skulle aldrig være sket, men vi vil på det kraftigste tage afstand fra Klevans udtalelser om, at der generelt skulle være et problem med sikkerheden i SAS”, siger vicekoncernchef John Dueholm fra SAS ifølge pressemeddelelsen.

Skrevet af