Home Nyheder 10 alternative seværdigheder

10 alternative seværdigheder

0
SHARE

Highways.dk’s Top 10 liste over alternative seværdigheder er fordelt over det meste af landet, dog med flest i Jylland: Fra Thyborøn i vest til Sorø i øst og fra Langeland i syd til Rold i nord:

Nr. 10: Fire Hvide Mænd, Esbjerg. Det er kunstneren Svend Vig Hansens fire hvide kæmpemænd, der troner på Sædding Strand nord for Esbjerg med værkets rigtige titel, ’Mennesket ved havet’. Oprindeligt skulle de have stået ved Skagen.

Nr. 9: Jodle Birge Museet i Rold er en hyldest til en af dansktoppens bedst sælgende kunstnere. Her finder man hans seler og tyrolerhatte, wild west-udstyr og masser af forgyldte plader, samt hans røde Fiat 500.

Nr. 8: Labyrinthia, Rodelund ved Silkeborg er en labyrintpark bygget af familien Jensen med en 3D-labyrint som det store trækplaster sammen med en Trojaborg-labyrint og en vandlabyrint.

Nr. 7: Sneglehuset, Thyborøn er fisker Alfred Pedersenssærlige hus, som over 25 år blev beklædt med skaller fra bl.a. Vesterhavet udvendigt og indvendigt.

Nr. 6: Zoologisk Museum, Grindsted er godt støvet og resultatet af 84-årige Hans Filskov Larsens samlerlyst. Det er officielt ikke længere åbent for offentligheden, men en opringning kan gøre underværker, så man blandt andet kan få en kalv med to hoveder at se.

Nr. 5: Souvenariet, Tranekær på Langeland rummer blandt andet frisk luft fra Florida på dåse, plasticlandskaber med nyfalden sne, kopier af det skæve tårn i Pisa og Frihedsgudinden i New York, platter, kukure og spilledåser. Souvenariet har 3.000 souvenirs.

Nr. 4: Sparemuseet, Randers har 3.500 sparegrise og sparebøsser på rad og række også politisk ukorrekte som en neger fra 30’ernes amerikanske sydstater, der vrikker med ørerne, når han får en skilling.

 

Nr. 3: Elia Herning er en gigantisk ufo er landet midt på den jyske hede. Udstyret med fire kæmpeskorstene med røde lanterner i 32 meters højde og en otte meter høj flamme hver 18. dag. er kunstneren Ingvar Cronhammars gigantskulptur Elia fra 2001 ved Birk Centerpark øst for Herning.

Nr. 2: Verdenskortet ved Klejtrup Sø vest for Hobro er skabt af Søren Poulsen og er et verdenskort med samtlige syv verdensdele og mulighed for en rotur på Det Indiske Ocean. Verdenskortet er sirligt konstrueret med kystlinjer, floder og flag i de fleste lande.

Nr. 1: Det danske tændstikmuseum i Sorø er samleren Hans Henrik Møller Andersens private museum, hvor man får historien om den danske tændstik, lige fra de første svovlstikker over tændstikæsker af træ med Tordenskjold på fronten til køkkentændstikker, engangslightere og rygeforbud.

Skrevet af Flemming Juul