10 år med Norwegian Reward

Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, kan fejre 10 års jubilæum. Med 6,5 millioner medlemmer er programmet størst i Norden og vokser med over 4.000 medlemmer hver dag.

”Vi er blevet et internationalt fordelsprogram med loyale medlemmer over hele verden. Det er vi utrolig taknemmelige for. Vi vokser med mere end 4.000 medlemmer hver dag, og det tager vi som et tegn på, at kunderne værdsætter vores tilbud,” siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.

Det er udviklingen af medlemsfordele, som har bidraget til den væksten. I Danmark har programmet over 600.000 medlemmer. Norwegians ekspansion i Spanien, Storbritannien og USA har også ført til høj vækst.

Tidligere i år vandt Norwegian Reward ’Flybranchens bedste loyalitetsprogram i Europa/Afrika’ og ’Bedste kreditkort for loyalitetsprogram i Europa/Afrika’ ved Freddie Awards. Her stemmer rejsende verden over på sine favoritter.

Om Norwegian Reward
Hver gang man bestiller en rejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Rewards partnere, optjener man CashPoints, som kan bruges til at betale for flybilletter. Hvis man bruger sit kreditkort fra Bank Norwegian, kan man tjene CashPoints på alt, man handler og ekstra CashPoints, når man bestiller lejebil, hotel og andre tjenester. Fordelsprogrammet er gratis.

Norwegian Reward runder fire millioner

Priser til Norwegians loyalitetsprogram

Norwegian åbner bonusprogram i Norge