Regnskabet for Aarhus Lufthavn dårligere end ventet

Overskuddet på driften blev 324.000 kr. Det er 600.000 kr. dårligere end budgetteret. Efter afskrivninger fik lufthavnen et underskud på 4,4 mio. kr.

Lufthavnschef Ole Paaske forventer sig dog meget af ruterne til København. Han regner med en stigning på op til 10 procent, fordi flere passagerer flyver ud i verden via København, efter at Mærsk Air opgav flyvninger fra Billund til Frankfurt, Amsterdam, Paris og London.

Udenrigsflyvningerne på Aarhus Lufthavn viste i maj en fremgang i forhold til maj i fjor på 9,1 pct. Primært, fordi Ryanair har øget frekvensen fra 12 til 13 flyvninger om ugen. Desuden har Sun-Air sat et større fly ind på ruten til Stockholm.

(Jyllands-Posten 2.6.2006)

Skrevet af