UAL fik kvartalsminus på 8,8 mia.

Det amerikanske flyselskab United Airlines’ moderselskab, UAL, kan notere sig et underskud i årets andet kvartal på 1,43 mia. dollar (8,84 mia. kr.). Dermed er underskuddet fem gang så stort som det også alvorlige underskud på 225 mio. dollar i samme kvartal sidste år.
Underskuddet skyldes især høje omkostninger i forbindelse med aftrædelsesgodtgørelser og omorganisering. United Airlines har i det forgangne kvartal brugt 1,39 mia. dollar på denne omorganisering, som skal afværge en konkurs. Selskabet skal den 2. august fremlægge sin endelige reorganiseringsplan for den amerikanske konkursret, efter at selskabet siden december 2002 har været i betalingsstandsning.
Regnskabet indgyder dog også et lille håb, da der et kvartalsoverskud på 26 mio. dollar tilbage, hvis de store omkostninger til omorganiseringerne ikke medregnes.
(Børsen, 29/7)

Skrevet af